East Logistics er en international transportvirksomhed, der sætter en ære i at personliggøre servicen til vores kunder, at varer leveres rettidigt, og at vi overholder vores aftaler. En aftale er en aftale. Det er denne grundholdning, som er årsagen til, at virksomheden er, hvor den er i dag.

East Logistics har i dag hovedkontor i Nykøbing Falster, og derudover også egne kontorer i Berlin, og Düsseldorf. Vi har en flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Hos os er en trainee ikke bare en trainee! Du vil blive en integreret del af teamet, og vil blive udfordret dagligt med alle typer speditionsopgaver indenfor vejtransport – så snart du er klar og klædt på til det.

Det er vigtigt for os, at du deler vores grundholdning, og har samme passion for sammenhold, succesoplevelser og udvikling, som resten af firmaet. Det er vores mål, at vores trainees bliver i virksomheden efter endt uddannelse.

Er vi det rette match for din fremtid?

  • Vi arbejder med udpræget grad af frihed og ansvar
  • Vi gør en dyd i at opbygge og fastholde relationer gennem tillid og ærlighed
  • Vi har et internationalt arbejdsmiljø med en frisk omgangstone og et godt kollegialt sammenhold
  • Vi beskæftiger i alt 24 medarbejdere fordelt på vores tre kontorer
  • Vi er en ambitiøs familiejet virksomhed med klare mål for fremtiden

Er du det rette match for East Logistics’ fremtid?

  • Du deler vores grundholdning
  • Du har lyst til at indgå i et dynamisk team, og bidrager positivt til et stærkt kollegialt sammenhold
  • Du trives i et arbejdsmiljø, hvor tempoet er højt, og to arbejdsdage sjældent er ens
  • Du er initiativtager, engageret i dit arbejde og firmaet
  • Du ønsker en alsidig uddannelse med gode internationale karrieremuligheder, også hos os
  • Du har gode sprogkundskaber – dansk og engelsk er et minimum
  • Du har bestået STX, HHX, EUX eller lignende grunduddannelse

Du kan finde mere information om os på www.eastlog.com

Send din ansøgning & CV til Natacha Koch, CEO, på mail nk@eastlog.com