Vi investerer i din fremtid
Siger ord som udfordringer, ansvar, salg og kunder dig noget? Er du klar til at springe ud i nye udfordringer og udfolde dit skarpe talent hos en af de førende specialister inden for branchen?
Så giver vi dig muligheden for at få spedition helt ind under huden – og kundeansvar på sigt. Start en international karriere som speditørelev hos Nagel-Group i Padborg
”Vi satser på vores elever, så du kan roligt glæde dig til at blive en del af et travlt forretningsområde, hvor du både udvikler dig og får ansvar – og hvor der er god mulighed for fastansættelse efter de 2 år”, fortæller HR-konsulent Bente Nielsen.
Nagel-Group er en virksomhed med aktiviteter i hele Europa – derfor kan vi tilbyde dig alle forudsætninger for en god karrierestart i et internationalt miljø. Vi er eksperter inden for transportopgaver og fødevarelogistik, og vi har det største og mest omfattende netværk for fødevarer i hele Europa.
På vores kontorer og terminaler i Danmark er vi omkring 450 medarbejdere, som hver dag arbejder på vores mission:
”at de rigtige fødevarer kommer frem til deres destination på den mest optimale måde og ved den rette temperatur”.
Her arbejder vi desuden med moderne teknologi, der giver os et godt overblik over kundernes transporter samt gods, således at vi kan give kunden den bedste service.
Som speditørelev er din arbejdsplads på vores kontor i Padborg, hvor du sparrer og samarbejder med dine kolleger. Du vil blive introduceret til de forskellige arbejdsfunktioner i virksomheden og vil i løbet af dine 2 år som elev få et godt kendskab og god erfaring med de forskellige speditionsopgaver, og du vil gradvist få mere og mere ansvar.
Du bliver klædt godt på, når du:
- holder overblik over kundernes bookinger og planlægning af transportforløbet
- kommunikerer med kunder og kolleger i de forskellige afdelinger – såvel internt som rundt omkring i Europa
- adviserer vognmænd og chauffører
- samarbejder tæt med de øvrige afdelinger rundt omkring i Europa
Vi gør meget for dig – og din udvikling
Ud over et fast uddannelsesprogram, vil du også komme på korte ophold i vores øvrige afdelinger, mens vi løbende evaluerer dit forløb. Sådan sørger vi for, at du får mest muligt ud af din tid hos os.
Er du vores nye elev?
- Du har bestået et adgangsgivende skoleforløb til uddannelsen som speditørelev – herunder bl.a. EUX, HHX, STX, EUD
- Du deler vores mantra: ”Det finder vi en løsning på” – for du ser muligheder frem for begrænsninger og sætter en ære i kundeservice af høj kvalitet – hver gang
- Du arbejder struktureret og har fokus på detaljen i dit daglige arbejde
- Du har modet til at handle og tør tage ansvar
- Du har det helt fint med en hverdag, hvor den ene deadline overlapper den anden – og hvor der er fart over feltet
Sådan søger du
Vi håber, at vi har vakt din interesse.
Send din ansøgning og dit CV her sammen med andre relevante bilag hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til arbejdsopgaver, forløb eller virksomheden, så er du velkommen at kontakte HR-konsulent Bente Nielsen på 7430 8952 eller HR Manager Marck Thorning på 7430 8950
Opstart snarest muligt!
Vi glæder os til at høre fra dig!