OM VIRKSOMHEDEN

FREJA blev grundlagt i 1985 og er en af Nordens største privatejede transport- og logistikvirksomheder. Freja fusionerede i november 2020 med SDK og er i dag en del af USTC Group. Gennem strategisk placerede afdelinger i Danmark, Sverige, Norge Finland, Polen og Kina arbejder vi målrettet på at udvikle og tilbyde skræddersyede logistikservices på verdensplan. Læs mere på vores hjemmeside www.freja.com

Kontakt:

Nicoline Nickelsen
HR Manager
nin@freja.com
+45 9670 5013
+45 5234 5013

Personlig integration & faglig udvikling

I FREJA er mennesker vores største aktiv – og derfor investerer vi gerne i dem.

Som elev hos FREJA får du både ansvar, udfordrende arbejdsdage og en spændende uddannelse eller karriere i en dynamisk, udfordrende og professionel verden. Du får dygtige kollegaer og bliver en del af et internationalt miljø.

Du vil opleve et miljø, der giver plads til dig og dine idéer. Det betyder nemlig ikke noget, om det er eleven eller direktøren, som ser muligheden eller finder løsningen. Vi har en flad organisation, der er med til at skabe en kultur baseret på engagement og ansvarsfølelse. Dette betyder samtidig, at du aldrig kun er elev i FREJA. Du vil blive set og behandlet som en del af teamet i dagligdagen og fungere på lige fod med dine kollegaer i afdelingen.

Vi værner om vores værdigrundlag – kvalitet, ærlighed, ansvar og fleksibilitet, som danner grundlaget for vores daglige arbejde med kunderne og hinanden. Læs mere om dagligdagen som elev i FREJA samt dine muligheder for faglig og personlig udvikling her.

Det praktiske spiller optimalt

Som elev hos FREJA vil du gennemgå et velorganiseret uddannelsesprogram, og du vil få mulighed for at arbejde i FREJAs forskellige afdelinger. Derved får du rig mulighed for at lære virksomheden og kollegaerne at kende samt at blive sat grundigt ind i alle de spændende opgaver, som vores elever får mulighed for at afprøve kræfter med.

Vi samarbejder med erhvervsskolerne i Roskilde, Århus og Kolding, hvor de obligatoriske skoleophold i forbindelse med uddannelsen finder sted. Derudover arrangerer FREJA flere interne seminarer i løbet af den toårige speditøruddannelse, hvor alle FREJAs elever samles på tværs af afdelingerne.

NYSGERRIG EFTER MERE?

Vi glæder os til at høre fra dig!